Kurser






Jeg har i de forløbne år undervist på teamudviklings-kurser mest for ledere i bl.a. Gribskov Kommune, Post Danmark, Dansk Magisterforening, Radiometer, Amtssygehuset i Glostrup, topledercamp for kvinder, VUC, Arla, Københavns Amt, BUPL, Undervisningsministeriet, Teknisk Forvaltning i Helsingør Kommune + diverse uddannelsesinstitutioner.

På kurser bruger jeg de afrikanske sange og danse som udgangspunkt for en fri og anderledes måde at bevæge sig på og synge på i samlet flok. Det gør, at deltagerne næsten uden at opdage det, overskrider deres egne grænser og oplever samvær på en ny, forfriskende og sjov måde. Kursisterne får fornemmelsen af fælles energi og glæde og af at kunne løfte i flok. Og måske kommer de til at bytte roller, så de der til daglig ikke er så fremme på beatet kan vise sig at være gode til at synge og danse. Man ser sig selv og hinanden på en helt ny og frisk måde, og man har det sjovt samtidig. Og ved at indstudere enkle 2-stemmige afrikanske sange, kan det faktisk komme til at lyde godt på kort tid.


Pris efter aftale.